Plantarum Tilbud 

22. februar 2010

 

5 gange 150 kr. plus 5 gange 100 kr. 

 

Nu hjælper det med pladsen på mine hylder, så der bliver plads til nyheder, så jeg vil slutte februar med endnu en omgang gode tilbud. Nedenfor finder du skiftevis tilbud til 150 kr. og 100 kr. Også denne gang er lageret begrænset, det er jo rester og bliver der meldt udsolgt ved bestillingen, så er der ikke flere, kan du slet ikke finde titlen mere, så er det fordi, jeg har slettet den fra boghandel og tilbudskasse. Undtagelsen der bekræfter regelen er Min lille frugthave, den kan jeg skaffe flere af, så længe der er nogen tilbage på forlagets lager.

 

På forlagene tror jeg der er travlt, det er annonceret at mange nyudgivelser i marts. Indtil videre har 2010 kun budt på et par stykker, den ene Transforming Uncommon Ground er kommet på hylden og den anden Duftpelargonien er bestilt. 

 

Venlig hilsen

Bente Møller Holm

Nye Bøger  

"Climbing Gardens" af  Joan Clifton

Tilfør din have højde og struktur, med klatrende planter kan du forandre den mest kedelige krog i haven til et grønt og frodigt hjørne. Climbing gardens er fyldt med ideer, der vil gro i vejret og skabe grønne vægge, der både kan skærme og øge rumvirkning. Mangler du stativer til de klatrende planter er der også råd for det, byg selv et flot stativ i træ, smed nogle skabeloner eller plant en pergola i pil. I klatreplanteleksikonet finder du et spædende udvalg af blomstrende og grønne klatreplanter, fx duftende lathyrus, overdådige klematis, eksotiske passionsblomster eller nyttige og vigtige pralbønner.

Udgivet af: Frances Lincoln Spar: 175,00 Nu: 150,00 kr. Læs mere

"Min lille frugthave" af Christine Rysgaard 

Enhver parcelhushave kan bliver til en oase, det er Christines have, som hun fortæller om i ”Min lille Frugthave”. Mange fylder haven med stauder, sådan er det ikke hos Christine, hendes have er en rigtig nyttehave, som forsyner familien med frugt af alle typer det meste af året. Frugt er sundt, det er dejlig at sætte tænderne i en nyplukket pære, men lækre retter med frugt er også et must. Du kan fx bruge din hjemmedyrkede frugt i salater, til smoothies eller syltning. I Christines frugthave er der både frugttræer og buske, du kan læse om, hvordan de skal dyrkes, høstes, opbevares og bruges. Bogen er bl.a. illustreret med hyggelige billeder af den lille frugthave, hvor der også er blevet plads til høns og kaniner.

Udgivet af: Politikens Forlag Spar: 99,00 Nu: 100,00 kr. Læs mere

"Inspired Flower Arrangements" af  Toshiro Kawase

Ikebana er japansk blomsterkunst, umådelig enkelt og dekorativt. Inspired Flower Arrangements viser ikebana i smukke fotos, når den er bedst, skabt af Toshiro Kawase. 74 forskellige dekorationer i smukke vaser og på fine fade. I dekorationerne er der brugt mange forskellige blomster og blade, fx irs omkranset med egne sværdformede blade, i andre dekorationer er der brugt tragtsnerler og ahornblade. Sidst i bogen finder du en fortegnelse over hvilke materialer og vaser der er anvendt. Ikebakunsten følger en række principper, læs kunstens historie, det giver forståelse for, hvordan det hænger sammen.

Udgivet af: Kodasha Spar: 370,00 Nu: 150,00 kr. Læs mere

"Liontooth" af  Sara Sharpe

En fortælling for romantikere om Sir Liontooth, der beslutter sig for at nedlægge sit sværd og søge glæde ved at skabe en smuk have. Først indbyder han alverdens planter til haven, som bliver fyldt af klokkeblomster, solsikker og mange andre. I Sir Liontooths have er alt først harmoni, men så begynder en havekrig, en kamp mellem det gode og det onde. "Liontooth" er beplantet med eksotiske karakterer og en helt ekstraordinær heltinde. De medvirkede er opkaldt efter gamle populærnavne for planter og træer. Bogen er bl.a. illustreret med "Les Fleurs Animées" af J.J. Grandville, der udkom i 1857 og botaniske illustrationer fra Botanic Garden, hentet i udgaven, der udkom i 1825.

Udgivet af: Beautifullbooks Spar: 195,00 Nu: 100,00 kr. Læs mere

"The Fragant Garden" af Julia Lawless 

Ingen have uden dufte, men skal det være roser og nellike eller løg og timian? Mulighederne er mange. En have med duft kan bruges til både nydelse, helse og madlavning. Bogen fokuserer specielt på duftende planter til aromaterapi. Du får både en gennemgang af planters terapeutiske egenskaber og hvordan du kan indrette en aromaterapi have. Bogens duftplanteleksikon beskriver planterne og dyrkning, du får også information om anbefalede sorter og hvordan de bedst udnyttes.

Udgivet af: Kyle Cathie Spar: 95,00 Nu: 150,00 kr. Læs mere

"Autumn Garden" af  Ethne Clarke

Tænk hvis efterår i haven kun betød at havens planter indstillede sig på bladfald og dvale. Men overse ikke efterårshavens skønhed, frugt og bær er blevet modne og farverne er glødende. I Autumn Garden vil du opdage at efterårshaven har meget at byde på, smukke former og farver, efterårsblomstrende planter etc.. Du vil finde ideer til bede, som du kan nyde om efteråret, vælg fra bogens planteleksikon, hvor du finder træer med flammende efterårsfarver, prydgræsser, buske med bær og ikke at forglemme planter der fortsætter med at blomstre sommeren over eller først blomstrer om efteråret fx sankthansurt eller tidløs.

Udgivet af: David and Charles Spar: 225,00 Nu: 100,00 kr. Læs mere

"Flower of the moment"

Hver måned sine blomster og i Flower of the moment kan du rode rundt mellem 100 blomster, som bare er nemme at dyrke. Vælg ud fra de smukke fotos og dyk ned i beskrivelserne så er du parat til smukke forårsblomster i marts, spring videre til april hvor primula og vibeæg springer ud, og mod august med kæmpejernurt. Når vinteren nærmer er der ingen grund til fortvivlelse og blomstermangel, for både juleroser og cyclamen trodser både mørke hjørner og tider. På de 13 sidste sider finder du en månedsopdelt tabel med 1000 planter, hvis 100 ikke er nok, fyldt med oplysninger om egenskaber og favorit vokseplads.

Udgivet af: BBC Spar: 160,00 Nu: 150,00 kr. Læs mere

"Roses for the smaller Garden" af  Marc Mattock

Alle eller i hvert fald mange elsker rosen, nok en af verdens ældste kulturplanter. Roser kan dyrkes på mange måder, i Roses for smaller garden bliver der sat fokus på, hvordan du bedst dyrker roser på begrænset plads fx på altanen, på terrasser eller i den lille haven i byen. 80 forskellige roser er udvalgt blandt te-hybrider, floribunda, klatreroser bunddækkeroser, buskroser og de engelske David Austin Roser. I Roses for smaller garden finder du også inspiration til, hvordan du bruger roserne, prøv opstammede roser, så er der plads til lavendler nedenunder, eller plant roser i potte, så kan du flytte dem rundt.

Udgivet af: Quadrille Spar: 225,00 Nu: 100,00 kr. Læs mere

"Wild at Heart" af Nikki Tibbles & Martyn Thomson

Det er tydeligt at Nikki Tibbles nærer en passion for blomster. I Wild at Heart vil du opleve hendes kreationer, der nogle gange er feminine med blå syrener andre gange meget mystiske med mørkerøde roser. Du vil også opleve ganske simple dekorationer med en enkelt blomst i en smuk vase, men der er også store og farverige buketter. Dekorationerne er fotograferet i smukke interiører. Wild at Hearth er også navnet på Nikki Tibbles blomsterforretninger i London med afdelinger i bl.a. Harrods.

Udgivet af: Conran Octopus Spar: 420,00 Nu: 150,00 kr. Læs mere

"Everything you need to know about Gardening" af Rob Cassy & Valerie Scriven 

Alle kan lære at dyrke have, men nogle gode råd og forklaringer på hvordan, er aldrig af vejen. Men nu behøver du ikke længere at gå rundt og spørge alle og enhver, i Everything you need to know about gardening finder du nemlig svar på det, du ikke forstår eller undrer dig over. Du finder råd og vejledning i beskæring, tegninger viser dig hvor og hvordan, læs også om dyrkning i potter, jordens hemmeligheder og hvorfor det er nødvendigt at gøde. Everything you need to know ... er skrevet af 2 erfarne havefolk Rob Cassy og Valerie Scriven. Valerie er også indehaver af boghandlen Blenheim Books, som indtil 2005 hed Garden Books.

Udgivet af: Frances Lincoln Spar: 110,00 Nu: 100,00 kr. Læs mere

Plantarum - boghandel for have og landskab 

Bestilling - klik ind på www.plantarum.dk 

Du kan også ringe og bestille på tlf. 86202910. 

 

Når bestillingen sendes betaler du for emballage og porto.

 

Har du spørgsmål til Plantarum skriv til  info@plantarum.dk eller ring på  tlf. 86202910.

Plantarum Nyhedsbrev er gratis og udkommer ca hver 14. dag. Du får bl.a. en kort omtale af de nye bøger om have, havebrug og landskabsarkitektur. 

 

Frameld nyhedsbrevet returner dette brev og skriv at du ikke ønsker at modtage brevet.