Plantarum Nytårsbrev 

7. januar 2010

Italienske haver er skabt til det søde liv

 

Selv James Bond må rekreere sig i en italiensk have efter udfordringerne ved spillebordet i Casino Royal. Også han slapper af i en dejlig have ved Como søen, mindre kan selvfølgelig ikke gøre det, og jeg er temmelig sikker på at samme have pryder forsiden af Villa Gardens of the Mediterranean, nemlig Villa Balbianelli, som du fx kan se fra vandsiden, når du sejler forbi. 

 

Mange haver bør man ikke være foruden at opleve, Villa d'Este med de mange hundrede fontæner i Tivoli vil jeg med glæde foreslå, Ninfa vil jeg selv meget gerne opleve, ligesom man godt kunne overveje en tur til Venedig evt. kombineret med en tur i gondol. Det er slet ikke for tidligt at tænke på haverejse til Italien, måske allerede til april, hvor du måske kan nå at nyde kirsebærtræerne blomstre i Ninfa. 

 

I dette kombinerede nyheds- og temabrev præsenterer jeg 10 titler om italienske haver, med flotte fotos og smukke tegninger, der er meget dejlig havekunst i Italien og det har der været i mange hundrede år.

 

De bedste vinter og nytårs hilsener

Bente Møller Holm

Bøger  

"Ninfa" af  Charles Quest-Ritson

For næsten 20 år siden udnævnte Charles Quest-Ritson haverne i Ninfa til at være verdens mest romantiske og han står stadig ved sit udsagn og mener at sådan vil det også være i fremtiden. Måske er det havernes beliggenhed i ruinerne af en middelalderby nær Rom der er grunden til at de er så umådelig romantiske, måske er det kirsebærtræer i lyserødt om foråret. I Ninfa fortæller Charles Quest-Ritson om havernes historie, og de prinser og prinsesser af Caetani familien, der restaurerede haverne, så haverne i dag nærmest har fået kultstatus. Desværre kan det være lidt vanskeligt at besøge haverne, der er kun åbent april til oktober, og kun den første weekend og den tredje søndag i måneden og kun med guide, med mindre man er et selskab, så kan det arrangeres på andre tider.

Udgivet af: Frances Lincoln Pris: 405,00 kr. Læs mere

"The gardens of the Vatican" af Linda Kooluris Dobbs & Kildare Dobbs

I den lille Vatikan stat bag Peters kirken findes en park bag afskærmende mure. I Vatikanets haver er der fingeraftryk fra forskellige kulturer, der fortæller havekunsthistorie over mange hundrede år. Vatikanets haver er meget forskellige, nogle er skabt i fransk stil og en kinesisk pavillon findes der også. Haverne er fyldt med smukke statuer, gamle træer og et kroget oliventræ hentet fra haven i Gethsemane. Gardens of the Vatican fortæller mange fornøjelige historier bl.a. om paver og gartnere, nogle kunne lide at hyggesnakke med gartnerne, andre ønskede ensomhed og så måtte gartnerne arbejde skjult. I starten af Gardens of the Vatican er der et godt kort over en stor del af staten, hvor haver, kirker og bygninger er tegnet ind.

Udgivet af: Frances Lincoln Pris: 325,00 kr. Læs mere

"Charles Latham´s Gardens of Italy" af Helena Attlee

I foråret 1903 steg Country Lifes cheffotograf Charles Latham på toget på London Viktoria Station bagagen bestod at et helt arsenal af fotoudstyr, distinationen var Rom. Han nåede godt frem med det kostbare udstyr og brugte de næste 4 måneder på at fotografere 37 storslåede italienske haver, 2 år senere blev billederne ubliseret i Country Life med titlen Gardens of Italy. Siden er meget sket, nogle af havene er forfaldet, andre er helt forsvundne. Til Charles Latham's Gardens of Italy er 200 af hans fotos blevet reproduceret og Helena Attlee skriver med stor indsigt til billederne af de nu 21 renæssance og barok haver, som vi kan se var storslåede. Helena Attle har interesseret sig for haver i Italien i mere end 20 år og har også udgivet Italian Gardens.

Udgivet af: Aurum Press Pris: 650,00 kr. Læs mere

"Italian Villas and Their Gardens" af Edith Wharton 

Allerede som 4-årig besøgte Edith Warthon med sine forældre Italien og blev forelsket i det smukke land, lærte sig sproget og vendte tilbage som voksen på foranledning af Century Magazine for at besøge og skrive om landets villaer og haver. På denne tur rundt omkring i de italienske regioner udforskede hun alt 75 villaer og de tilhørende haver, som faldt smukt ind i det omgivende landsskab. Artiklerne blev udgivet førstegang i 1904. Nu er artiklerne reproduceret sammen med originale tegninger heriblandt de 26 af Maxfield Parrish. "Italian Villas and Their Gardens" er en af de store klassikere i havekunst litteraturen og nyskabende i sin i måde at beskrive havekunsten, da den blev udgivet første gang i 1904.

Udgivet af: Rizzoli International Publications Pris: 325,00 kr. Læs mere

"Edith Wharton's Italian Gardens" af Vivian Russell 

I 1903 pakkede Edith Wharton kufferter, mand, tjenestefolk og hunde for at tage for på en 4 måneder lang tur til Italien. Resultatet blev en serie artikler som blev udgivet i 1904 under titlen Italian Villas and their Gardens. Næsten 100 senere rejste fotograf og forfatter Vivian Russell i hendes fodspor. Resultatet er Edith Wharton´s Italian Gardens, det er en beretning om Edith Whartons Italien, de bedst bevarede haver og deres historier. Præsenteret med Vivians gode fotos og fine gamle tegninger af bl.a. haveplaner.

Udgivet af: Frances Lincoln Pris: 490,00 kr. Læs mere

"Venetian Gardens" af Mariagrazia Dammicco & Marianne Majerus 

Gemt bag mure og porte i hjertet af Venedig findes grønne oaser. I Venetian Gardens kan du nu kikke nærmere på 20 af disse hemmelige haver. Man kunne godt tro at haver var en mangelvare i Venedig men hold øjnene åbne for trætoppe stikker op bag murene langs de smalle gader og klatreplanter hænger ud over kanalerne. Bagest i finder du adresser på flere af haverne og adressen på Wigvam Club Giardini Strici – Venezia, denne club kan hjælpe med at arrangere en tur, for de hemmelige haver er ikke nødvendigvis offentlige tilgængelige. Husk også at selv om det er skønt at kikke haver, skal man på en tur til Venedig også på en kanal sejltur og man må trampe gennem flokke af duer på Markuspladsen.

Udgivet af: Flammarion Pris: 405,00 kr. Læs mere

"Paradise of Exiles - The Anglo-American Gardens of Florence" af Katie Campbell 

I bakkerne omkring Firenze var der i slutning af 1800-tallet en koloni af excentriske englændere og amerikanere og en enkelt russisk prinsesse, som boede i de skønne villaer og nød de skønne haver. Paradise of Exiles er en beretning om 17 medlemmer af denne koloni og deres villaer. I det lille samfund var der stor interesse for kunst og historie, havekunsten havde en andenplads. Det affødte forandringer i havestilen, grus blev erstattet af græsplæner og paterrerne blev fyldt med tæppeplantede sommerblomster og frugthaverne med eksotiske buske.

Udgivet af: Frances Lincoln Pris: 570,00 kr. Læs mere

"Villa Gardens of the Mediterranean" af  Kathryn Bradley-Hole

I Country Lifes arkiver findes en unik samling af billeder af haver omkring Middelhavet. I ”Villa Gardens of The Mediterranean” får du vist 33 stemningsfyldte haver og parker, nogle af billederne er over 100 år gamle, andre ganske nye. Nogle haver er udvalgt fordi de anlagt på steder med fantastiske udsigter andre fordi der findes spændende samlinger af planter. ”Villa Gardens of the Mediterranean” bringer dig rundt til mange af middelhaves lande, langs den franske riviera, over til Algeriets kyst og ud til græske øer. I beskrivelser af haverne får du bl.a. historierne om deres skabere, ejere og gæster. ”Villa Gardens of the Mediterrenean” er der nyttige adresser på hvilke haver der åbne for publikum.

Udgivet af: Aurum Press Pris: 650,00 kr. Læs mere

"Italian Gardens" af Helena Attlee

I Italien er der meget skøn havekunst. ”Italian Gardens” er kulturhistorie gennem næsten 600 år om de italienske haver og deres skabere. Det begyndte med Petrach allerede i 1349, som eksperimenterede med havedyrkning. Medicifamilien var toneangivende indenfor kunst og kultur i renæssancetiden, også hvad angår havekunst. Italienske haver blev også skabt til underholdning og fornøjelse, der blev leget i labyrinterne, arrangeret koncerter og opført teater. ”Italian Gardens” er illustreret med fotos af haver, tegninger af haver og planter der visualiserer de italienske haver.

Udgivet af: Frances Lincoln Pris: 490,00 kr. Læs mere

"Gardens of Italy" af Ann Larås 

En rundtur til 60 italienske haver fra nord til syd i støvlelandet. Mange af haverne er skabt for hundreder af år siden. ”Gardens of Italy” giver dig bl.a. oplysninger om, hvem der har skabt haverne og hvornår. Vil du opleve en smuk renæssancehave besøg ”Villa Lante”, har du en forkærlighed for træer besøg San Liberato eller er du vild med smukke parterrer af buksbom brug en dag i Giardino Giusti. Bogen er fyldt med dejlige billeder så man næsten føler sig der. Men hvis turen går til havernes Italien har bogen oplysninger om adresser og åbningstider.

Udgivet af: Frances Lincoln Pris: 490,00 kr. Læs mere

Plantarum - boghandel for have og landskab 

Bestilling - klik ind på www.plantarum.dk 

Du kan også ringe og bestille på tlf. 86202910. 

 

Når bestillingen sendes betaler du for emballage og porto.

 

Har du spørgsmål til Plantarum skriv til  info@plantarum.dk eller ring på  tlf. 86202910.

Plantarum Nyhedsbrev er gratis og udkommer ca hver 14. dag. Du får bl.a. en kort omtale af de nye bøger om have, havebrug og landskabsarkitektur. 

 

Frameld nyhedsbrevet returner dette brev og skriv at du ikke ønsker at modtage brevet.